torsdag den 30. oktober 2008

Så starter hovedopgaven...

..og derfor har bloggen fået en ny topgrafik. Hovedopagven handler om firmaet/domænet godtgarn.dk, som vi skal lave en strategi til. Vi skal ha lavet en visuel identitet og finde ud af hvordan de skal markedsføre sig. Det bliver rigtig spændende at komme igang med.

Så fremover vil denne blog komme til at indeholde noget om proteingarn, oplevelsesøkonomi, visuel analyse, tests m.m. Det hele ender med en ca. 60 siders rapport der skal afleveres d. 7 januar, og så satser vi også på at have den visuelle identitet klar samt en stategi godtgarn.dk kan følge i sin markedsføring.

mandag den 13. oktober 2008

Specialiseringen afleveret




Så er jeg ovre den første opgave på 4. semester. I onsdags afleverede jeg specialiseringsrapport, og fik evalueringen i fredags. Min vejleder var heldigvis godt tilfreds. Opgaven var god og gedin. Det emne jeg havde valgt, fyldte som det skulle, der var ikke udenomssnak. Problemformuleringen blev besvaret i konklusionen og min seo folder, mente han var salgsbar, i forhold til indholdet! Så alt i alt, var det en god evaluering at gå på weekend med.

Den kom i øvrigt til at handle om primært søgemaskineoptimering og adwords i forhold til zjoos.dk, men også meget generelt.

Nu skal jeg være i praktik indtil d. 1. nov., hvorefter hovedopgaven skal skrives.
Faktisk skal hovedopgaven startes allerede nu, specielt fordi jeg skal skrive med en som ikke er i praktik. Vi skal bygge en identitet op om et nyt produkt som min veninde gerne vil udbrede kendskabet i Danmark til. Det er teknologisk fremstillet garn. Men meget mere om det senere...nu skal jeg lige nyde at være færdig med den anden opgave.

mandag den 6. oktober 2008

Hør om seo

Jeg har fundet en række links hos http://www.semoblog.com/, som linker videre til en række snakke om seo. Det er på amerikansk, men er meget nemt at forstå og følge med i. Og man kan jo jo altid pause snakke og høre det igen, hvis der var noget der var lidt indviklet. Det som jeg har hørt er faktisk meget godt. Se de 9 links her: http://www.semoblog.com/seo-academy-58.html

onsdag den 1. oktober 2008

Status fra praktikken

Jeg får rigtig travlt de næste par dage eller 6. Specialiseringsopgaven skal nemlig afleveres på onsdag. Så al den information jeg har fået samlet skal skrives sammen til en 10-15 siders opgave.
Udover det har jeg valgt at lave en lille folder jeg indtil videre har kaldt "Gør det selv SEO", som bør være noget alle hjemmesidemagere selv kan gøre, for at sikre sig en bedre placering i søgemaskinerne.
Hvis der bliver tid, laver jeg også en der kort beskriver af hvad adwords er og hvad fordelene er.

Så det er planene for de næste mange dage...yep...jeg arbejder bedst under pres...

Søgemaskineoptimerings quiz


Jeg har godt nok ikke skrevet så meget herinde. Meget af min tid er gået med research.

Og ikke alt kan jeg skrive om, da der er tal og beslutninger der ikke er offentlige. Men jeg kan sige så meget at jeg er blevet klogere på seo, adwords osv. osv. Banners og flash er jeg gpået fra igen og koncentrere mig mere om de to andre ting i forhold til zjoos.dk


I min research faldt jeg over denne quiz: den er lidt svær synes jeg...
http://www.seomoz.org/seo-expert-quiz

torsdag den 18. september 2008

En nyttig rapport fra FDIM om danskernes brug af internettet

FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) har lavet en vældig omfattende rapport (64 sider) om danskernes brug af internette. Jeg glæder mig til at læse den.
Se den her:
http://www.fdim.dk/downloads/Dansk%20internetbrug%202008_web.pdf

fredag den 12. september 2008

Status fra praktikken


Hver fredag er der morgenmøde, hvor der lige bliver fortalt om hvad de forskellige afdelinger går og laver. Derfor synes jeg også lige at jeg kan gøre status for min situation i praktikken/specialiseringen.

Jeg har endelig fået defineret min specialisering. det er noget der er meget fokus på, på bureauet, så igår holdet vi møde om det hele formiddagen, hvor der blev sagt mange af de ting som jeg også havde noteret mig i forbindelse med gennemgang og ideudvikling til zjoos.dk. Det har været fedt at være med ind over konceptudviklingen eller viderudviklingen af det. Næste skridt er en onlineplan som chefen har lavet og i den forbindele skal jeg have viderudviklet de ting jeg skal arbejd emed i specialiseringe. Nemlig en ide til et banner og udviklingen af den.
I sidste uge fik jeg kigget på SEO og tilføjet titler, beskrivelser og søgeord på alle sider i løsninge og i den forbindelse skal jeg have udarbedet den ligge guide til "Gør det selv SEO" som de kan bruge herude når min praktik er færdig.
Ellers skal jeg have beskrevet min specialisering mere detaljeret, så jeg er lidt mere sikker i hvad jeg skal, ligenu er tidsplanen lidt løs.


Samtidig med at jeg skal lave min specialisering, hjælper jeg jo også med det daglige arbejde herude. Bl.a er der en ny hjemmeside og kampagne for et fødevaremærke der hedder IS IS, der skal være færdig idag. Så jeg sidder og taster deklarationer ind....ikke så spændende, men det er også rart at være med til at gøre noget færdigt og klart. Her kommer hjemmesiden: http://www.isisfoods.dk/

Morgenmødet idag var udvidet, hvor vi fik en præsentation af idden bag hele IS IS kampagnen og strategien bag. Det var meget interessant. Til slut så vi 4 tv spots, som kommer til at køre på landsdækkende tv. De var virkelig gode...og skæve...lige der til den præsentation følte jeg at jeg var landet det rigtige sted...det var virkelig interessant.

tirsdag den 9. september 2008

Et værktøj til søgeord

I min surfen rundt efter emnet SEO, er jeg stødt på en masse interessant, bl.a. Google Suggest.
Du taster simeplthen bare det du søger efter, og den viser lignende ord, og hvor mange hits det ord har på google. Godt nok virker det ikke så godt på danskt endnu, men tjek det ud her:
http://www.google.com/webhp?complete=1&hl=en

Status



Så er jeg kommet videre med specialet.
Jeg fik sat 3 scenarier op, som kunne have interesse for Par No 1 at jeg arbejder med...og ikke mindst stor interesse for mig:

1. Udvikling af online markedsføring som kan skabe mere trafik på en af kundernes hjemmeside. Hvilke muligheder er der? Banner , adword og søgemaskineoptimering.
- arbejde på en konkret eller fiktiv sag.
- undersøge hvor der skal annonceres/ målgruppen/budskabet i annoncen.
-udvikling af ide
- design af banner
- opbygning i flash

2. Udvikling af case til brug ved kundemøder ang. bannerreklamer.
Formål: at sælge flere banner og få kunderne til at tænke videre end ”hjemmeisde”.
Produkt: forskellige bannere, evt. til den nye hjemmeside eller som test som kan vises til kunder, når der skal sælges bannere. - research, hvad er fedt og hvorfor/ noget om målgrupper og budskaber
- hvorfor er det vigtigt for par No 1 at bruge flash banner på deres egen hjemmeside.
-udvikling af forskellige ideer
- design af banner, tilpasset det nye design på logo osv.
- udvikling i flash

3. Kan man skabe et dynamisk sted på nettet, hvor kunderne kan komme mere i dybden med hvem Par No 1 er. Et sted hvor både ledelsen og medarbejdere er engageret. En tone og indhold der gør at kunder og samarbejdspartnere har lyst til at komme tilbage, da de føler de fagligt og personligt får noget ud af besøget. Kan det have indflydelse på om man bliver valgt som reklamebureau, at kunden får et mere personligt forhold til bureauet.
- En blog som en del af den nye online strategi, som et udtryk for åbenhed og ærlighed.
- Opbygning og redaktør på bloggen
- Flere redaktører, egentlig bør alle kunne skrive på bloggen
- En legeplads/ show off/ nyheder/ præsentationer af nye kunder nye medarbejdere etc.
- God stemning i firmate og blandt de ansatte


Par No 1 kune lide alle ideerne, men mente der nok er mest kød på ide 1. Så den er jeg gået igang med. Jeg er kommet på en af de store kunder herude, nemlig de gamle grønne skobutikker som idag hedder Zjoos. Sitet blev lanceret tilabge i februar, og min opgave er at komme med nye ideer og gennemgå siden. Så indtil videre har jeg fået titel, beskrivelse og søgeord på alle siderne.

Jeg er godt tilfreds med sådan som specialiseringen har artet sig. Så nu er det bare om at klø på.

fredag den 29. august 2008

Fredagsstatus

I praktikken går det fint, jeg får flere og flere små opgaver, har bla. koordineret udformningen af synligheden på Par no. 1 hjemmeside i forbindelse med en sammenlægning med et Københavns bureau der hedder Reklamebureauet Os.
Ligenu laver jeg links i I paper. Iaften er der sommerfest for hele Par no. 1 (Viborg, Aalborg og Århus) i Tivoli Friheden, så stemningen er høj, her på Århus kontoret.

I løbet af ugen har jeg været til vejleder møde, hvor vi snakkede lidt om hvordan jeg skal gribe min specialisering an. Og at jeg skal finde ud af hvad jeg kan tilbyde Par No. 1.
Samme dag var der møde med Initiative Universal Media A/S, som Par No 1 arbejder sammen med. de har specialiseret sig indenfor digital markedsføring, dvs. bannerreklamer, søgemaskine optimering osv osv. Det var meget meget interessant og faktik det som vi også lærer på skolen. Men reklamebureaer skal først til at lære at det er meget vigtigt at bruge disse medier også. For når hjemmesiden er færdig, hvordan finder man den så? Så jeg overvejer meget at det er det min specialisering og hovedopgave skal handle om, evt. en stategi for hvordan man griber det an overfor kunderne. Det kunne hovedopgaven handle om og så selve specialiseringen kunne være noget med at producere nogle bannere, som Par No. mangler folk til at lave.

Nå, arbejdet kalder...jeg skriver videre senere.

fredag den 22. august 2008

Inspiration...flash



Danfoss Universe, har en masse flash animationer, som bl.a illustrerer noget om naturens indvirken på vores klode. Men stilen kan jeg godt lide, og helt klart noget jeg kan bruge i mit speciale/hovedopgave. Jeg skal bare finde formålet!!! (nogen ideer?)

Se siden her: http://www.danfossuniverse.dk/page3063.aspx og tryk for de forskellige ting på kloden!

Tjek også toppen på siden. Der er også animation. Noget der bruges mere og mere på hjemmesider....og så bevæger vi os næsten over i bannerreklamerne!

Fredags status

Her i praktikken går det godt, jeg er igang med min 3. dag herude hos Par No 1.
Det er dog begrænset hvor meget jeg har lavet, da de lige skal finde ud af at jeg også kan bidrage med noget. Ligenu sidder jeg og løber deres egen hjemmeside igennem, der er bl.a en flash animation der skal rettes, da nogle kunder er smuttet og nye er kommet til.
Det her med flash animationer, så som bannere, er noget de plejer at få lavet ude af huset, så det kunne godt være at det er noget jeg skulle bruge min praktik og specialisering på...tænke tænke..

Jeg sidder på projektledernes kontor, og her får man et meget godt indblik i alt det andet som et reklamebureau også laver, nemlig kampen om nye kunder, økonomi, styring af afdelinger og en hel masse mere. Så efter 3 dage, er jeg godt tilfreds og er sikker på at jeg nok skal få nok at se til.

torsdag den 21. august 2008

Flash tanker

Når jeg nævner flash....så snakker jeg altså kun om "flad" animation, og ikke om actionscripting...og interaktivitet. Det blir ikke plads til at skulle lære alt det svære i flash, da det mere er udseenende af animationen jeg interesserer mig for.

også lige en tanke...

Animation til en historie el. sang

Når nu man har sagt animation i flash, kunne man også lave det til en lille historie. Eller til en sang, så er vi lidt ovre i musikvideo tanken.
Og...så skal der udarbejdes storyboard...ja det skal der vel alligevel....og man kan teste på storyboardet. Der kommer ligeså stille mere kød på...

Kom gerne med kommentarer til mine løse ideer!

flere ideer...ikke gennemtænkte! -bare ideer

På trods af at jeg ikke kan fordrage intro sider, så inspirerede de mig til denne idé.
Det handler nemlig om at lave en animation i flash. Noget der ser godt ud og fortæller en lille historie. Da den tanke var kommet blev det hurtigt til en slags præsentation, evt. af mig selv. Jeg kan godt lide ideen, men der mangler kød på den. Er det i forhold til at brande mig selv? For bare det at producere en flot præsentation til at brande sig selv med, er vist ikke nok til en 45 siders opgave. Og når man så har lavet sin animation/præsentation, hvor skal man så afspille den fra? Gider folk at se den og hvor lang skal den være, så de gider? En fordel (?) er at man kan uploade den til youtube.com, sende den i en mail, osv osv.

Man kunne også lave det til en firmapræsentation, som dem MTV bruger som teasere/pause ting på TV. Der er mange muligheder.

Idé

Noget med at analysere banner reklamer i forhold til deres udseende. Virker banner reklamer overhovedet og virker de bedre hvis de stilmæssigt er rene og "oppe i tiden". Deri er der selvfølgelig en masse visualisering, men også en masse kommunikation som bla. handler om segmentering, målgruppeanalyser og clickrates. Og så kan der komme noget teknisk indover, så som programmet flash og dens muligheder.

Relevandte spørgsmål:
Har designet indflydelse på hvor mange der klikker på banneret?
Er bannereklmaer en uddød race som forbrugeren kun bliver irriteret over?
Er det bannerne der genererer indtægter på hjemmesiden eller er det nærmere søgemaskineoptimeringen?, noget om webanalyse.
Handler det mere om synlighed end Clickrate?
Målrettede bannere og målgruppe analyse, er der nogle områder hvor det er bedre at bruge bannere end andre?


Denne ide affødte flere ideer, denne ide er bare en af mange...

Velkommen til min process blog

Hej, Jeg er Multimediedesigner studerende, som står lige foran mit 4. semester.
Jeg er i praktik hos et reklamebureau i Århus der hedder Par No 1. Her skal jeg følge det visuelle og det kommunikative på bureauet, samt bidrage med det jeg kan. Jeg er grafiker i forvejen så jeg håber på at kunne bidrage selvstændigt med en hel masse herude. Indtil videre har jeg været her i 2 dage og det tegner rigtig godt, de skal bare lige finde ud af at jeg er her og hvad jeg kan hjælpe med.

Mht. specialiseringen og hovedopgaven så er jeg stadig usikker på hvad jeg skal beskæftige mig med, der er så mange muligheder. Men visualisering er noget af det, som opgaven SKAL handle om, synes jeg. Kommunikation er også en del af mine tanker ligenu. De følgende indlæg kommer til at handle om de forskellige ideer jeg beskæftiger mig med, og om ganske kort tid, skal jeg gerne havde lagt mig fast på en af dem.